Rockin'R Ranch - Las Vegas

30. maj 2008
Efter morgenmad på Rockin’R Ranch, red vi på hesteryg op i bjergene for at nyde naturen. For mit vedkommende var det første gang på en hesteryg, men hestene er vant til nybegyndere, og ved lige hvad de skal gøre. Vi forlod ranchen ved middagstid og satte kursen mod Bryce National Park

Bryce
I det sydlige Utah ligger en smuk nationalpark, med stor klippespir. Parken har mange spændende vandreture, men også gode udsigtspunkter ud over dalen, som er nemme at komme til i bil.
Læs mere om Bryce på www.team-benns.com/usa/western/bryce og www.nps.gov/brca

Vejen mellem Bryce og Zion
På vej videre mod Zion kører man gennem Red Canyon, med flotte røde klipper. Fra Best Western Ruby’s Inn ved Bryce kan man kommer på guidede rideture på hesteryg gennem den smukke dal.

Zion
På vej ind i Zion National Park ændrer naturen sig til smukke farverige sandstensklipper i mange forskellige mønstre og farver. Når man kommer fra den østlige indgang, kører man først rundt i et område med flotte klippeformationer og smukke vandreture til man når til en lang tunnel. Lige inden tunnelen kan man gå en smuk tur på 1,6 km op til et udkigspunkt, hvorfra man kan kigge ned over den smukke dal, man kører ned igennem ad små hårnålesving på den anden side af tunnelen.
Læs mere om Zion på www.team-benns.com/usa/western-usa/zion og www.nps.gov/zion

Vejen mellem Zion og Las Vegas
Efter Zion kommer man på motorvejen I-15, der går til Las Vegas gennem et smukt landskab med bjerge og dale. Det sidste stykke ind til Las Vegas kan man se højspændingsledninger begynde at samle sig i retningen mod Las Vegas, der skal have strøm til det enorme forbrug.

Las Vegas
Midt i Nevadas golde ørken ligger spillebyen Las Vegas. Byen blev til for 100 år siden, da man begyndte at bygge den store dæmning, Hoover Dam, der skulle give strøm til amerikanerne. Men i dag kan Hoover Dam ikke engang forsyne Las Vegas alene. Las Vegas har vokset sig enorm stor og er den hurtigst voksende storby i USA. Selve turismen er centreret omkring Las Vegas Boulevard, der har fået kælenavnet ”The Strip”. Her ligger de enorme temahoteller side om side. Vi tilbragte dog den første nat på hotellet Golden Nuggets, der ligger i den gamle bydel.

Den gamle bydel er klart et besøg værd. Her er der fest og farver om aftenen. En gågade er blevet overdækket med et tag, der også er verdens største skærm. Her vises musikvideoer ind imellem til stor jubel fra alle de feststemte gæster.

Resten af opholdet i Las Vegas foregår på The Strip i Hotel Caesars Palace, der er bygget op i et græsk tema.

Læs mere om Las Vegas på www.team-benns.com/usa/western-usa/las-vegas

Salt Lake City-Rockin'R Ranch

29. maj 2008
Dagen bød på et besøg i centrum af Salt Lake City og et besøg på en ægte amerikansk ranch midt i naturskønne omgivelser. Og så hentede jeg min kollega, Karsten i lufthavnen ved middagstid og tog ham med på ranchen. Han skal være med på resten af turen til Las Vegas.

Salt Lake City
Byen kom for alvor på verdenskortet efter Vinter OL i 2002. Bjergene omkring byen byder på noget af det bedste skiløb, man kan tænke sig. Men byen er også kendt for at være mormonernes hovedstad. Midt i byen ligger mormonernes kirke ”The Church of Jesus Christ of Later day Saints”. Kirken er en stor klods, der mest af alt ligner en kontorbygning. Ved siden af kirken finder man den noget mere interessante Temple Square med mormonernes tempelkompleks. Her kan man komme på en guidet rundtur og guiderne er hurtige til selv at opsøge turisterne. Spørger man efter en dansk guide er det også til at få. Selve det store Salt Lake Tempel med de seks tårne og guldenglen Moroni på toppen af det ene af tårnene er ikke tilgængelig for andre end mormonerne selv.

Rockin’R Ranch
Første indtryk af Rockin’R Ranch er en ægte drengedrøm, der skal gøre til virkelighed. Ranchen har over 500 kvæg og stor flok heste med 17 føl. Hver dag på nær søndag kan man komme på forskellige rideture rundt i området, der har en fantastisk natur. Indenfor er der underholdning som bordtennis og billard. Der er ikke TV på værelserne, men til gengæld er der et opholdsrum med TV. Men nu er man jo heller ikke kommet på en ranch for at se TV. Ranchens bestyrer, J.R. tog imod os og viste os rundt. Opholdet indeholdt alle måltider, og aftensmaden var en fornøjelse at sætte til livs. Om aftenen kiggede ejerne forbi for at synge lidt med gæsterne. Værtinden, der har danske rødder, bar en trøje med et Dannebrog og navnet Lundgreen, som hun hed frem til hun blev gift for 65 år siden med hendes mand som nu er 85 år gammel. Det var hyggeligt at synge nogle amerikanske western sange med dem.

Læs mere om Rockin'R Ranch på www.team-benns.com/usa/usa/western-ranches/rockinr-ranch


Vis stort kort

Mere Arches National Park og Canyonland

Dagen stod på endnu et besøg i Arches National Park og Canyonland, hvor jeg har gået en lang og spændende vandretur. Herefter er jeg kørt til Salt Lake City.

Canyonland
Jeg startede dagen med at se Canyonland fra den nordlige indgang. Dette område hedder ”Island in the Sky”, og er omgivet af store kløfter med et fantastisk farvespil. Rundt langs vejene er der flere gode udkigspunkter, og der er lige som ved den sydlige indgang også nogle gode vandreture. Midt i området står en stor klippebue, Mesa Arch, hvor man kan se de enorme kløfter igennem.
Læs mere om Canyonland på www.nps.gov/cany

Arches National Park
I dag havde jeg bedre tid til at se Arches National Park. Jeg startede lige efter min frokost i Moab med at se Park Avenue, der er et 1,6 km langt område omgivet af høje lodrette klipper i begge sider. Man kan parkere bilen, og se det fra et udkigspunkt, men det er også muligt at gå en tur ned gennem området. Resten af dagen i parken gik med at se store klippebuer. På vej op til Devils Garden passerer man Sand Dune Arch, der står i et område med meget sand og Skyline Arch, der står som et hul i en klippevæg højt oppe. Devils Garden er et stort område, med mange klippebuer. Det er ikke muligt at køre i bil derind, men der er en god vandresti ind til de første tre klippebuer. Herefter bliver turen mere avanceret, og der er ikke længere nogen sti, men man skal følge små stabler af sten, der markerer ruten. Turen er fysisk hård, og man skal være godt gående og i en nogenlunde god form. Men så er det også alle anstrengelserne værd. På resten af vandreruten finder man seks flotte klippebuer. Noget af den avancerede del af vandreruten er gennem dybt sand, og andre steder skal man have hænderne til hjælp, for at klatre over klipperne. Undervejs så jeg mange spændende dyr som små øgler, jordegern og kaniner.
Læse mere om Arches National Park på www.team-benns.com/usa/western-usa/arches og www.nps.gov/arch


Vis stort kort

Nationalparker med klippeformationer

Dagen bød på store naturoplevelser, med klippeformationer i mange varianter. Det har været en meget varm dag med lange og krævende gåture, der har kostet en hel del vand. Og så fandt jeg svaret på hvor langt der er til Herning midt ude fra ”No where” i USA.

Canyonland
Jeg lagde dagen ud med at besøge Canyonland ved den sydlige indgang, også kaldet Needles District. Her er undergrunden for alvor brudt op, og klippeformationer i mange spændende varianter skaber et unikt landskab. Rundt i området er der nogle spændende men også krævende gåture. Jeg valgte en gåtur ved Elephant Hill midt på dagen på 10 km, og det er hård føde, når solen står lige ned fra en skyfri himmel. Start derfor med lange vandreture så tidligt på dagen som muligt. Underlaget man går på er ren klippe, og rutens markeringer er små sten, der står stablet hist og her. Havde jeg valgt at gå yderlige 10 km kunne jeg have nået ud til et udsigtspunkt til en stor flot klippebue. Jeg snakkede med en lille gruppe fyre, der havde været derude, og de var uden tvivl imponeret over hvad de så. Lige som alle de andre nationalparker, kan man komme rundt til de største ting med bilen eller kort gå afstand fra bilen. På vej fra US-191 til indgangen til Canyonland, passerer man Newspaper Rock, der er en klippe med gamle klippemalerier.
Læs mere om Canyonland på www.nps.gov/cany

Vejen fra Canyonland til Arches National Park
Hovedvejen mellem de to nationalparker hedder US-191. Ved hovedvejen, hvor vejen går fra til den sydlige indgang af Canyonland, står Church Rock, der er en stor spirformet klippe. 23 km længere mod nord passerer man Wilson Arch, der er en kæmpe klippebue. Yderlige 22 km nordpå kommer der en klippe med navnet ”Hole N’’ The Rock” malet med store bogstaver. Her har den tidligere dansk-amerikaner Albert Christensen bygget et 400 kvadratmeter stort hjem ind i klippen, ved at bore store huller med håndbor og sprænge huller i klippen med dynamit. Albert og hans kone drev en restaurant her. Jeg betalte 5 dollar for en rundvisning i hjemmet, hvor guiden viste store huller i væggen i det ene rum. Her havde Albert gjort klar til at springe hul til yderlige et rum. Men han nåede ikke længere inden hans død i 1957. Hans kone Glady blev boende her frem til 1974. I år 2000 købte dansk-amerikaneren Erik Hansen stedet og laver guidede ture i hjemmet. Hvis man er heldig at Erik selv er på stedet, når man kommer forbi, giver han gerne en guidet tur på dansk. Albert og Glady ligger begge begravet ude foran hjemmet. Foran hjemmet står også et skilt, der viser afstande til forskellige steder i verden, heriblandt København og Herning. På en væg i butikken, der hører til stedet, kan man se et Danmarkskort, nogle danske avisartikler om stedet og en masse billeder af danskere, der har besøgt stedet.

Arches National Park
8 km nord for Moab ligger Arches National Park, der gemmer på over 1000 klippebuer i alverdens faconer og størrelser. De største får selv en voksen mand til at se meget lille ud. Jeg havde brugt megen tid i Canyonland, så jeg nåede ikke at se så meget af denne nationalpark i dag. Men det blev til en tur forbi Balanced Rock, der er en stor klippesten, der står og balancerer usikkert på toppen af en række mindre klippesten. Jeg fik også set Delicate Arch, hvor jeg gik den 5 km lange tur for at se denne klippebue helt tæt på. Gåturen derop er på klippeunderlag og det går stejlt opad hele vejen. Turen er ikke for gangbesværede. Det bedste tidspunkt at se Delicate Arch på er ved solnedgang. Bemærk manden til venstre for buen på billedet, der ser ret lille ud i forhold til buen. Det kræves at du klikker på billedet og får det frem i stor størrelse.
Læs mere om Arches National Park på www.team-benns.com/usa/western-usa/arches og www.nps.gov/arch


Vis stort kort

Mesa Verde og Monument Valley

Dagen bød på et gensyn med Colorado og et besøg i ikke færre end 4 stater, og så endda på samme tid. Det blev en spændende dag med et historisk møde med indianernes kultur og store naturoplevelser i Monument Valley.

Mesa Verde
I det sydvestlige hjørne af Colorado ligger nationalparken Mesa Verde, der gemmer på historiske vidundere. Her har indianere for ca. 800 år siden bygget små landsbyer, og det er svært at forestille sig hvordan de har kunnet leve der, når nogle af de små landsbyer er bygget ind i store lommer på de lodrette klippevægge. Indianerne har klatret op og ned til deres små huse. Byggestilen er den samme, som ses i de gamle bydele i Santa Fe og Albuquerque, og der er bygget mange små landsbyer rundt omkring i dalene. Gode asfaltveje fører rundt til gode udkigsposter, hvorfra man har et godt overblik over de små byer. Nogle steder skal man kigge godt efter, for de kan være godt camoufleret på klippesiderne. Det er muligt at komme ned i to af de små byer, men det kræver at man følges med en guide. Billetter til turene kan købes i besøgscentret ved Far View. De to små byer er Cliff Palace, der er den største og Balcony House, hvor man klatrer med guiden ned og op ad klippevæggen ad stiger. Turene koster 3 USD for hver ad de to små byer. Det er let at komme rundt til stort set det hele i bil, men der er også nogle gode vandreture i området. Mesa Verde ligger i smukke naturopgivelser i store dale.
Læs mere om Mesa Verde på www.team-benns.com/usa/western-usa/mesa-verde og www.nps.gov/meve

Vejen fra Mesa Verde til Monument Valley
Fra Mesa Verde kører man til Cortez, der ligger 15 km fra indgangen til Mesa Verde, og videre med rute 160 til Kayenta i Arizona, hvor Monument Valley ligger 40 km nord for. Undervejs mellem Cortez og Kayenta passerer man stedet, hvor de fire stater, Colorado, New Mexico, Arizona og Utah mødes. Der er rejst et lille monument, og det koster 3 USD at besøge stedet. Der er ikke meget at se, og man kan let blive skuffet. Man skal kun besøge monumentet, hvis man synes det kunne være skægt at blive fotograferet præcis der, hvor de fire stater mødes. Rundt om monumentet har de lokale indianere opsat boder, hvor de sælger deres hjemmelavede ting. Disse boder finder man også langs landevejen ud forbi Monument Valley. Vejen til Monument Valley er lang og ensformig, mens landskabet meget langsom skifter karakter.

Monument Valley
Midt i USA’s vilde vesten står store klippemonumenter i en stor dal, som taget ud fra en ægte western film. Lige efter man krydser grænsen til Utah, går en vej op til besøgscentret for Monument Valley. Selvom man kan se meget fra landevejen, er det absolut turen og pengene værd at køre de 6 km op til besøgscentret og betale 5 USD pr. person i entré. Her får man det smukkeste syn af monumenterne, og en jordvej fører en ud blandt de store klippemonumenter. Og kører man i autocamper, er det muligt at overnatte på en stor plads, hvor man fra første række har frit udsyn ud over Monument Valley og dermed kan nyde både solnedgang og solopgang.

Fra Monument Vally og nordpå
Fortsætter man nordpå ad US-163, kan man nyde synet af Monument Valley i bakspejlet, der langsomt forsvinder i horisonten. 65 km nord for Monument Valley stor en klippesten og balancerer på en klippesøjle. Den har fået navnet Mexican Hat. I Bluff fortsætter man ad US-191 nordpå og passerer Navajo Twin Rock, der er to store klippesøjler, der står tæt side om side, og længere mod nord Valley of the Gods, der er en anden spændende dal med store klippeformationer. Jeg valgte at overnatte i Blanding, der ikke har meget at byde på, men er et godt og billigt sted at overnatte.

Memorial Day
Den sidste mandag i maj er Memorial Day i USA og en af de største helligdage. På denne dag mindes man de faldne amerikanere i de forskellige krige USA har deltaget i. I år mødtes mange motorcyklister i hovedstaden Washington D.C. og Præsident George Bush holdt tale ved de ukendte soldaters grav på den store Arlington kirkegård. Hele weekenden op til tager mange amerikanske familier på tur i landet og overnatter på hotel. Derfor bliver hele USA nærmest støvsuget for ledige hotelværelser denne forlænget weekend. Så er man i USA på dette tidspunkt, er det ekstra vigtigt at booke hotel hjemmefra. Og undgå at besøge store seværdigheder på Memorial Day. Jeg opgav at komme på guidet tur i Mesa Verde, da det var Memorial Day og rigtig mange amerikanere havde lige som mig fået den idé at se nationalparken.

Vis stort kort

Santa Fe-Farmington

Endnu en dag fuld af store oplevelser. Dagen har været i indianernes tegn med besøg i de indianerinspirerede byer, Santa Fe og Albuquerque og til sidst overnatte i byen Farmington, der er et indianersamfund.


Vis stort kort

Santa Fe
Når man kommer nordfra ad US-84 eller US-285 passerer man Camel Rock, der er en klippesten, der ligner en kamel utroligt meget. Men skal man opleve det sande Santa Fe, skal man ind i centrum og besøge den gamle bydel. Her er alle husene bygget i den indianske pueblo-stil med runde hjørner og groft afskåret bjælker. Byens midte tager udgangspunkt fra The Plaza, der er en hyggelig lille og grøn plads. Rundt om pladsen er der små butikker, der sælger spændende indianer kultur. Den gamle bydel huser også Mission of San Miguel, der er en gammel kirke fra 1610, der gør den til en af de ældste kirker i USA. Man kan komme ind i kirken og kigge for blot en enkelt dollar, og det er tilladt at tage billeder og filme inde i kirken.
Læs mere om Santa Fe på www.team-benns.com/usa/western-usa/santa-fe

Albuquerque
Ligesom i Santa Fe, er det i den gamle bydel at det hele foregår. Centreret om en grøn plads, ligger små butikker, der sælger indianer kunst. Men efter min mening er Albuquerque ikke så hyggelig og interessant som Santa Fe. Til gengæld har Albuquerque en nyere bydel, hvor der også er liv, men uden nogen form for interessant karakter.

Route 66
Den gamle Route 66 er blevet erstatet af I-40. Men vil man køre på den gamle originale Route 66, kan man gøre det mange steder. Et af de mere specielle steder er mellem afkørsel 126 og 117 på I-40 mellem Albuquerque og Gallup. Her kommer man ud på en gammel og hullet del af den, og her går den lidt væk fra I-40, som den ellers går parallel med for det meste. Ved afkørsel 140 kort efter man er kørt ud af Albuquerque og på vej mod Gallup, står resterne af en gammel bro, som har været en del af Route 66.
Læs mere om Route 66 på www.team-benns.com/usa/central-usa/chicago/route-66


Vis stort kort

Kortet viser det beskrevne stykke af Route 66

Aspen til New Mexico

24. maj 2008
Der dryssede lidt sne, da jeg forlod Aspen, og kørte videre sydpå mod Great Sand Dunes. Den vej jeg havde planlagt var stadig vinterlukket pga. for meget sne, så jeg lagde min rute om. Det gjorde at jeg kom forbi Black Canyon, som jeg ellers havde planlagt at springe over. Dagens tur bør tages over to dage, for at give lidt mere tid til at se de forskellige ting. Turen var på 830 km og selvom jeg forlod Aspen kl. 7 var jeg først fremme ved mit hotel kl. 23.30.

Vejen fra Aspen til Black Canyon
Drejer man af ved Carbondale og følger rute 133 ned til Hotchkiss, kører man gennem et smukt bjerglandskab, hvor der er mange kulminer. I de små byer man kommer gennem, kan man se minedriften. Under hele vejen følger en jernbane, hvor togene kører med 40-50 kulvogne spændt efter sig.

Black Canyon
Når man er kommet ned fra bjergene bryder en stor og dyb kløft landskabet. Black Canyon er op til 800 meter dyb og på det snævreste sted er der kun 335 meter fra kant til kant, hvilket gør, at solen har svært vid at nå bunden. Deraf navnet ”Den storte kløft”. Der er mange fantastiske udsigter, og hvis vejret er til det, kan man klatre ned i kløften. Der er også forskellige vandreture, der fører til nye spændende udsigtspunkter. På nordsiden, som jeg kom til er vejene ikke asfalterede, men gode at køre på. På sydsiden har man asfalteret vejene og gjort det hele handicapvenligt. Der er omkring 150 km at køre fra nordsiden (North Rim) til sydsiden (South Rim).
Der findes mere information på deres hjemmeside www.nps.gov/blca

Vejen fra Black Canyon til Great Sand Dunes
Fra Black Canyon går vejen videre til Gunnison ad en snoet men smuk bjergvej. Herefter kører man ad rute 114 gennem Buffalo Pass, hvor der er mange flotte steder at gøre stop for en medbragt frokost. Det sidste stykke vej fra Saguache til Great Sand Dunes er ad snorlige landeveje i et fladt landbrugsområde med sneklædte bjerge i horisonten.

Great Sand Dunes
Midt hvor det store landbrugsområde grænser op til bjergene, ligger et kæmpe bjerg af fin sand. Great Sand Dunes er en nationalpark, men her er ikke så meget andet at se end sand. Til gengæld kan man smide sko og strømper, gå gennem en lavvandet flod, der løber gennem sandet og klatre op i de enorme sandklitter. Vinden blæser kraftigt fra det flade landområde, så man skal have både hat på og et tørklæde til at beskytte ansigtet med. Har man ikke i forvejen lagt sin rute rimelig tæt på Great Sand Dunes, er det ikke helt besøget værd. Her er som sagt ikke meget andet end sand. Det er der til gengæld rigeligt af.
Læs mere om Great Sand Dunes på deres hjemmeside www.nps.gov/grsa

Vejen fra Great Sand Dunes til Santa Fe.
Vil man hurtigt videre, kan man benytte de store landeveje, hvor den tilladte fart er 65 mph (ca. 100 km/t). Jeg valgte i stedet at finde små landeveje, for at få mere ud af den smukke natur. Fra Alamosa fulgte jeg den ”kedelige” landevej ned til Antonito. Her kørte jeg fra ad rute 17, der går ind gennem bjergene og krydser grænsen til New Mexico. Det var sidst på dagen, og flere steder så jeg råvildt stå i vejkanten og spise græs. Der lå stadig en hel del sne i området, hvilket gav en fantastisk scenografi. Fra Chama i New Mexico, fulge jeg den støre landevej (US 84) til Santa Fe. Vejen er i 2008 kåret som den smukkeste vejstrækning i New Mexico. I starten forstod jeg ikke hvorfor, da det hele lignede det jeg lige kom fra. Men ca. 35 miles længere sydpå ligger Ghost Ranch i fantastisk smukke og ubeskrivelige omgivelser. Ad en strækning på 3-5 km springer klipper frem i gule, hvide og knald røde farver. Det var hele køreturen værd.

Lidt at tænke over...

Colorado bryster sig med at være den stat i USA der har det laveste procenttal af overvægtige indbyggere. Her er nemlig "kun" 48 % overvægtige.

Vis stort kort

Denver-Rocky Mountains-Aspen

Rocky Mountains National Park

Jeg startede dagen ud tidligt med at køre til Rocky Mountains National Park godt 100 km nordvest for Denver. Her købte jeg et årskort til alle nationalparker i USA på nær Mount Rushmore til 80 USD. Hvis man skal besøge 4 nationalparker eller flere kan det som regel betale sig at købe et årskort, der dækker entréer for en bil og to personer. Det var en heldig dag jeg ankom på, for det var dagen hvor de åbnede vejen, der går hele vejen gennem nationalparken. Den er lukket hele vinteren pga. sne, og der lå stadig meget sne deroppe. Nogle steder lå der 4-5 meter. Men turen er utrolig smuk og hele turen værd. Også selvom det begyndte at sne og blæste en del. Det var for koldt til at gå ture, hvilket heller ikke var muligt for sneen. Vil man vandre ture i Rocky Mountains National Park, skal man vente til juli-august måned.

Vejen fra Rocky Mountains til Aspen
Efter besøget i Rocky Mountians, der også går under kælenavnet ”Rockies”, fandt jeg mig en flot vej ned til Aspen. Jeg valgte en vej hvor 40-50 km var en jordvej, der gik igennem smukke dale langs Colorado River, der også skærer sig vej gennem Grand Canyon i Arizona. Denne vejstrækning går mellem de to små byer Kremmling og Bond, der ligger nord for Edwards ved motorvejen I-70.

Aspen
I Aspen fandt jeg mig et hyggeligt hotel, Mountain Chalet. Aspen er ikke et af de billigste steder at bo. Og selvom det er uden for skisæson, er Aspen stadig populær, hvilket holder priserne oppe. Dog kan man uden for skisæsonen bo for 100 USD for et værelse på f.eks. Mountain Chalet, der er privat eget. Aspen er USA’s mest populære skidestination, og i byen finder man mange fine forretninger, restauranter og barer. Der er skilifter og løber helt ned til byen, men også rundt i bjergene omkring Aspen. Byen er ikke større end, at man hurtigt får sig et overblik. Besøger man Aspen om sommeren, er der mange gode vandrerute, man kan gå. Men man kan bl.a. også riverrafte på floderne, paraglide og tage med på en jeepsafari i bjergene. Læs mere om Aspen på http://www.aspenchamber.org/

Vis stort kort

Fra Danmark til Denver

Med en meget tidlig afgang fra Billund besluttede jeg mig aftenen før for at tage en nat på Hotel Zleep i Billund Lufthavn. Hvis man booker senest 60 før kan man få et værelse til kr. 299,-. Hotellet er spartansk og ikke andet end en seng at sove i, et TV med 10-12 kanaler og bad og toilet. Halvdelen af værelserne har udsigt ud over lufthavnen og landingsbanen, hvor man kan følge med i den smule flytrafik der er i Billund. Og så kan man sove lidt længere. Med en times kørsel til lufthavnen, hvor man skal beregne en halv times tid ekstra til uforudseelige hændelser, skulle jeg køre hjemmefra kl. 4 for at nå mit fly med afgang kl. 6.45. Med en overnatning på hotel inden kunne jeg stå lidt mere frisk op kl. 5 og stadig have god tid til at gøre mig færdig og tage i lufthavnen, blot 2 min gang fra hotellet. Og med en lang dags flyvninger foran mig, hvor jeg ankom til Denver omkring midnat dansk tid, er det rart nok at kunne korte dagen af med 1½ time. Læs mere om Zleep hotellerne i de danske lufthavne på http://www.zleep.dk/

Turen via Amsterdam og Minneapolis gik glat uden nogen form for problemer. På vej ned i Minneapolis nød jeg synes af en meget smuk og grøn by set fra luften. Det var som at lande i en skov, hvor der stak et hus op hist og her. Menneapolis er helt sikkert en by jeg skal tilbage og se. Og i lufthavnen blev jeg lige mindet om at jeg var sulten, mens jeg ventede på det næste fly. Lufthavnen har stort set ikke andet end fast food restauranter.

Efter ankomst til Denver hentede jeg min bil og kørte ind på Hotel Doubletree, hvor fik et værelse med udsigt ud over hele centrum og Rocky Mountains i horisonten. Mens jeg ventede på at få min bil i lufthavnen, så jeg i lokale nyheder, at en tornado tidligere på dagen havde raseret en af Denvers forstæder. Flere huse var totalt jævnet med jorden. Vi fik også en lille rusketur undervejs i flyet.

Denver
Jeg har gjort mig et hurtigt indtryk af Denver mens jeg kunne holde mig vågen. Byen har en lang og hyggelig gågade, hvilken man ikke ser mange steder i USA, og så har de et 100 meter højt klokketårn fra 1910, der er bygget med inspiration fra klokketårnet på Markuspladsen i Venedig.